15 februar, 2012

Et forsinket happy valentine


Apropos det med at nyde en kage eller to. ;)

Igår fik jeg pludselig lyst til at bage, hvilket jeg sjældent får tid til i 3.G på gymnasiet, og da det jo var valentine's day skulle de hjerteformede muffinsforme selvfølgelig i brug. Det blev til banan/kakao muffins og jordbær muffins, mums!

På en måde kan jeg godt se at valentine's day er en smule opreklameret, og kan skab et større tomrum hos de der ikke har en at være sammen med eller sige 'jeg elsker dig' til. Men principielt er det jo bare en dag, som er skabt til at lægge lidt ekstra mærke til de små søde ting man kan (og burde) gøre for hinanden, som at give hinanden et ekstra lille kram eller sige et par ekstra søde ord. For selvom gode/nære venner eller et kærestepar godt ved at de holder af hinanden, er det altid rart at få at vide en gang til og blive bekræftet. Så måske er det bare det dagen er til, i et nuværende samfund, med så meget fart på og teknologisk udvikling. Til at give lidt plads til følelser, glæde og varmen, som et hvert menneske jo består af, og har brug for at blive nusset om. Derfor synes jeg, at alle burde håndtere Valentine's day med et smil og tænke på alt det man har og alt det man kan få - i stedet for det man ikke har. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar