31 januar, 2012

Right now ..


I morgen eftermiddag tager jeg på mini studietur til København. 
Da det er i forbindelse med et fag kaldet teknikfag, hvor jeg har beklædning, skal vi bl.a. se TEKO's modeshow på Rådhuset og til messe i Øksnehallen. Glæder mig vildt meget til TEKO showet! 
Derudover bliver det sådan, at en veninde og jeg bliver en ekstra overnatning, da vi egentlig allerede skulle hjem igen fredag ved 12 tiden. Det bliver rart og hyggeligt, og kommer nok til at betyde en masse shopping (: 

Vil forsøge at tage så mange billeder som muligt, og vil vende tilbage med oplevelser fra min første Copenhagen Fashion Week, da den jo løber af stablen her mellem den 1. og 5. feb!

27 januar, 2012

Nail rutine

Jeg har efterhånden fundet mig en slags rutine når det kommer til neglelak.
Jeg begyndte at bruge underlak, efter en hel sommer med turkis neglelak, som resulterede i helt gule misfarvede negle. Der lærte jeg lektien, altid brug underlak!

Hvilken farve og hvilket mærke jeg bruger skifter meget. Men kan bedst lide essie generelt.
Det er også herfra jeg har top coaten "matte about you", som gør at lakken får en mat overflade i stedet for den normale blanke. Det er muligvis svært at se, men har den på ved billed nr 2.

Men én ting er helt sikker. Jeg elsker neglelak, og synes det kan være en rigtig fed måde at få lidt spil i hverdags tøjet :)





26 januar, 2012

Waiting for the postman

Billeder fra hogm.dk

Disse overstående sager venter jeg på det søde potbud kommer med. 
Både bukserne og striktrøjen er nogle ting jeg er meget spændt på, da det ligger lidt fra de ting jeg normalt køber. Men håber det passer for det kunne være lækkert!

25 januar, 2012

New in



Okay, jeg fik den godt nok i sidste uge, men lidt nyt er det da. ;) Købte nemlig dette ur fra Sekonda over asos for et par uger siden. Jeg købte det faktisk mest fordi jeg ofte bruger armbåndsur, og derfor godt ville have nogle forskellige at skifte ud med. Plus at det kun kostede 180 kr (!!) Derfor kunne jeg ikke lade være, og nu er jeg simpelthen så glad for det. Det sidder nærmest klistret på min hånd, haha! Det er så rart med de der køb som viser sig at være super gode. :) I må have en dejlig onsdag aften derude!

24 januar, 2012

Rare sko



Tjaa, nu kommer der lige endnu et indlæg omkring sko, sådan kan det jo gå ;)
Jeg har nemlig i et stykke tid gået og småkigget efter et par praktiske og behagelige sko, som man skal kunne gå langt og rart i. Derudover må de jo også meget gerne være flotte, så jeg faktisk vil kommer til at bruge dem... Et rigtig godt bud på sådan nogle sko kunne for eksempel være skoene på denne collage.
Jeg er både ret vild med Nikes New Balance og Adidas' Spezial. Særligt de blålige og grønlige farver er jeg vild med, da de er lidt nede på jorden og fine i sig selv, efter min mening :). Et problem kunne dog godt være prisen på de fine sko, da jeg er lidt fattig for tiden, og har nogle fremtidige planer i ærmerne, som jeg også er ved at spare op til (hvilket jeg vil blogge om senere) :). Derfor må det nok vente lidt inden jeg får købt mig et par praktiske skønheder, selvom det er svært at vente(!)

De leopardplettede sko er forresten lidt sat ind for sjov. Jeg syntes lige at de fortjente en plads på bloggen, for at være så speciel, på trods af at have en basis skabelon - det er alligevel lidt blæret.

23 januar, 2012

Shoe dreaming

Selvlavet collage. Billeder fra diverse netshops.

Det er fantastiske sko som de ovenstående jeg har mange dejlige sko drømme om.
Planen er skam også at jeg vil kigge, prøve og sikkert købe et par, når jeg skal på ministudietur til København.
Og ja, må jo indrømme jeg er en rigtig sko og taske pige som kunne bruge forfærdeligt mange penge på det. Og har nok allerede brugt en del :b

Men grunden til mine drømme handler om dejlige, flotte sko, er at jeg utrolig gerne vil have dem på når jeg til maj skal til galla fest. Selvfølgelig ikke til byturen efter middagen, men de ville være så utrolig flotte til min gallakjole. 
Håber drømmen går i opfyldelse, og jeg kan vende tilbage med lækre sko billeder (:

20 januar, 2012

Golden dresses

Billeder fra style.com

I forbindelse med købet af gallakjole har jeg selvfølgelig også fulgt med i alle de flotte kjoler kendte har iført sig til diverse award shows. 
Ovenstående billeder er fra året Golden Globe, og jeg har valgt nogle af mine favorit kjoler. Og man kan måske fornemmer at de ret store prinsesse-agtige kjoler især tager min opmærksomhed (der er vel altid en lille prinsesse inden i en).

14 januar, 2012

Weekend break



 

De to overstående billeder viser meget godt hvad min lørdag er gået med. 
Bagning af choko cupcakes med den lækreste nyfundende jordbær-flødeskums frosting! Mega lækkert. Også foldede min søster og jeg vores evner indenfor fodant pyntning (de røde sager på toppen). 

Senere på dagen valgte jeg at tage et kig på alle mine sko og kunne konstatere at jeg har hele 17 (and counting) forskellige par sko/støvler med hæl. Og elsker (næsten) dem alle lige meget. Her er der tale om alt lige fra fine støvler som på billedet til lækre stilletter.
Men ja, lige nu ser min "sko hjerne" kun frem til at skulle finde sko til galla, hvor der er en helt bestemt plan som jeg vil fortælle mere om senere. Men kan afsløre at der her er tale om meget pæne og dyre sko! 

Og som lille tilføjelse kan jeg fortælle at grunden til denne lille sko fortælling, er at jeg i torsdag fandt min gallakjole. Vildt lækkert at have den i hus så man ikke skal stresse over den (: Måske der kan komme et lille sneakpeak af den på et tidspunkt inden maj?? Det vil tiden vise.

08 januar, 2012

In the woods





For et par dage siden gik jeg en lang tur, som inkluderede en gåtur i skoven. Jeg syntes at der var så fint at jeg måtte tage et par billeder af det, med min lille iphone - og her er at par af dem. I løbet af gåturen fandt jeg et sted men en dejlig udsigt ud over en del af Silkeborg, som jeg også lige blev nødt til at tage et billede af.

Håber folk derude har en dejlig søndag - og nyder det af weekenden der er tilbage, inden hverdagens ræs starter igen imorgen. ;-)

06 januar, 2012

Et dagens




Billederne her er taget igår, inden jeg tog i skole for første gang siden en lang periode. Jeg fik nemlig fri til at skrive SRP d. 5. december, hvorefter jeg fik juleferie - så man kan kalde det en meget forlænget juleferie, og så ikke helt alligevel, for der blev knoklet på den store opgave i de to uger der var sat af til den! :-) I hvert fald har jeg på billedet en ældre strik fra H&M på, nye gummistøvler fra vagabond, ny skjorte fra H&M som jeg også tidligere har lagt et billede ind af og til sidst bruger jeg en ny taske som jeg også købte til januarudsalget og heldigvis fungerer den også fint som skoletaske.
Da jeg havde planlagt at cykle i skole idag (i frostvejr!) trak jeg i det noget praktiske tøj, hvilket jeg ikke lige syntes var et billede værd, så derfor bliver det blot dette der kommer ind. :-)

03 januar, 2012

Nytårsfortsæt



Nu er det nye år godt og grundigt skudt igang, hvilket jo betyder, at mange folks nytårsfortsæt begynder - og håber på at de holder!
Normalt laver jeg ikke nytårsfortsæt, fordi man alligevel næsten aldrig kan holde dem - i hvert fald ikke i et helt år... Men i år vil jeg prøve med et par realistiske fortsæt, sådan så der er en mulighed for at jeg kan overholde det.
Først og fremmest har jeg et nytårsfortsæt som lyder på at løbe en tur, minimum to gange om ugen. Det er et mål som jeg er ret sikker på at kunne overholde, så derfor forsøger jeg mig med det, og billedet ovenover tog jeg idag inden en løbetur. ;-)
Derudover har jeg sat mig for at skrive mine drømme ned i en lille notesbog. Det lyder måske en smule underligt og meningsløst, men ikke for mig. Jeg har for et år siden været hos en håndlæser (på trods af at jeg ikke er helt igennem spirituel anlagt), og der 'læste' hun, at jeg ofte drømmer, og har meget livagtige drømme, hvilket er meget korrekt. Hun foreslog mig at skrive drømmene ned, fordi det i det lange løb vil give mening, og kan give noget for mig, som jeg kan bruge i livet og fortæller om mig selv. Mit problem er blot, at jeg kan gå hen og glemme at skrive dem ned, eller ikke have tid til det på de stressede dage. Derfor ser jeg begyndelsen på det nye år som en fornuftig start til ordentligt at komme igang med det, og se om det kan give mig noget, også fordi jeg synes, at det med drømme er meget fascinerende og spændende! :-)

ps. se endelig bort fra den ringe billedkvalitet og rodet i baggrunden, tak ;-)

02 januar, 2012

Nytår




Sådan så jeg ud nytårsaften og jeg var i super humør! (hvilket det sidste billede måske også indikerer). Efter min mening passer en sort fin kjole eller andet i sort, rigtig godt til nytårsaften, så længe der også er en eller to andre farver til at bryde det sorte med. Derfor havde jeg sort på nytårsaften. Buksedragten er fra H&M, og jeg bloggede om den i tidligere indlæg. Skoene er fra Mentor og er et lidt gammelt køb, men de er så behagelige at have på i byen, hvor man jo danser og stå op i flere timer i træk.
Størstedelen af min nytårsaften blev nemlig holdt i byen, hvor en veninde og jeg tog ind allerede klokken elleve, til en privatfest inden der blev åbnet for alle mulige mennesker. Inden byen spiste jeg med min familie, hvilket var så hyggeligt. Jeg nyder altid at være i selskab med familie nytårsaften, men som ung må der også ske lidt vildere ting end at hygge på sofaen, så derfor smuttede jeg i byen med veninder! :-)