12 august, 2010
Den der poncho ...
Jeg har længe været lidt forelsket i ponchoen fra H&M's efterårs kollektion. Nu er den min, netop afhentet fra posthuset. Den er super skøn og vil bestemt kunne holde på varmen til koldere tider. Men hvis andre har overvejet at købe den vil jeg lige informere om at den er en anelse stor (da det jo er en One Size). Men jeg kan nu lide den alligevel. Den er mums! (Hvis man kan sige det om overtøj?) :')
(Undskyld for den elendige billedekvalitet. Men mit kamera gjorde sit bedste..)
11 august, 2010
Smukfest 2010 :D

Min oprindelige ide med dette indlæg var at jeg ville lave mit første dagens indlæg. Men hvad sker der så? Det begynder selvfølgelig at styrte ned lige da jeg træder ud af bussen (Mig og mit held).
Så dette indlæg blev omkring den dejlige Smukfest som jeg var på. Jeg skrev godt nok der ville komme noget om det i søndags, meen det er først nu jeg er ved at være udsovet igen ;)
Det var en helt fantastisk tur!
Jeg var der fra tirsdag aften til søndag formiddag. Og havde billet til alle dagene, så jeg fik hørt en masse godt musik.
Jeg hørte bl.a. Turboweekend (billedet ovenfor), Kiss Kiss Kiss, Selvmord, Dúné, Alphabeat og mange andre gode navne.
Jeg er ikke lige frem den mest camping glade person, men jeg skal helt bestemt på festival igen! :D
02 august, 2010
København ..
Jeg har netop pakket alle de ting jeg skal have med mig, når jeg smutter til København med en veninde imorgen tidligt. Selvom jeg kun er væk i tre dage er min kuffert helt proppet (hvilket altid sker?). Her er lige et lille fint billede af mit smykkeskrin som jeg tager med (mindre proppet end alt det andet) ;). Jeg glæder mig til at komme afsted hvor der bare skal shoppes igennem, i en masse butikker. Så kan det jo ikke blive bedre. Men det betyder også at jeg heller ikke kommer til at være aktiv herinde i et stykke tid. Jeg er dog hjemme i Jylland igen fredag, så det er ikke heeelt så vildt. :)
Stress....
| Alt det i én taske? |
Ja.. sådan ser mit værelse så ud når jeg prøver på at pakke til Skanderborg. Hmm, skal man være optimistisk og tage alt sit sommertøj med? Eller skal man kun tage varmt tøj med?
Det er de spørgsmål jeg har stillet mig selv hele morgen. Jeg tror dog at jeg er ved at have fundet en god blanding af sommertøj og praktisk tøj frem. Meen man kan måske fornemme på billedet at jeg er lidt mere optimist end praktisk. Jeg har jo selvfølgelig valgt at tage hat og solcreme med. Hvis det nu skulle vise sig at blive sommer ;)
Må nok indrømme at det stresser mig lidt at skulle få plads til alle mine ting i én enkelt taske??
Men jeg drager i hvert fald mod Skanderborg her til aften, så der kommer ikke til at være nogle opdateringer fra mig indtil på søndag (:
01 august, 2010
loppefund
Jeg plejer aldrig- og med aldrig, mener jeg virkelig aldrig at finde interessante eller flotte ting på loppemarkeder. Men da jeg var på loppemarked idag fandt jeg (utroligt nok) disse skønne ting. Solbrillerne til bare 5 kroner (og nej, det er godt nok ikke ægte Ray Ban, men hvor meget kan man også lige forvente af et loppemarked?) ;) - clutchen fik jeg til 30 kroner. Er super glad for købene og jeg føler i hvert fald at jeg har gjort et godt kup. ;)
Abonner på:
Opslag (Atom)
